De forskellige behandlingsformer, som Livsgladfysioterapi giver, er:

 

Alexander teknik – vejen til naturlig holdning og frigjorte bevægelser, med hjælp af dine medfødte balancereflekser.

Alexander teknik for hypermobile – “Samleteknik”:

Som speciale har jeg indsigt i en helt unik version af Alexander teknik som hjælper dig til at “samle din led ” som hypermobil ! De “løse led ” kan give mange gener som forstuvninger, smerter, hævelser, skævheder i kroppen og på lang sigt, slidgigt. Det er min erfaring.

Dette er en rolig, naturlig vej, hvor du øger din kropsbevidsthed og lærer selv at mærke, hvad din krop har brug for. Det giver også ro i sindet, når krop og sind opleves som en helhed.

Derfor er det en stor glæde for mig at lære om, undervise og behandle med denne viden.

“Samleteknikken” er udviklet igennem 30 års erfaringer og samarbejde med hypermobile af Ketty Dalgaard, der i dag er en 87-årig frisk og livsglad kvinde. Hun har skabt denne unikke undervisnings- og behandlingsform baseret på grundige teorier og erfaringer.

Kranio-sakral terapi

Kranio-sakral terapi er en blid og dybdegående manuel (med hænderne) behandlingsform, som arbejder med kroppens egen puls (den kranio-sakrale rytme) for at støtte kroppen til selvhelbredelse.

Behandlingen foregår ved at klienten ligger afspændt på en briks, mens behandleren med nænsomme berøringer løsner op for spændinger og blokeringer, især omkring hovedet, rygsøjlen og bækkenet.

Klienten oplever ofte en dyb afspænding , en nærmest meditativ søvn.

 

FysioPilates

FysioPilates er en genoptrænende form af Pilates, som anvendes af fysioterapeuter.

Det er en rolig, styrkende træning, hvor der er fokus på stabilitet i alle bevægelser og stillinger.

 

Kinesiotape

For 30 år siden opfandt en japaner, som var kinesiolog, denne tape, for at” hænderne kunne følge patienten”.

Det er en bred, blød, vævet tape som giver ” opmærksomhed ”  og støtter helingsprocessen.

 

Varme hænder

” Varme hænder “: kærlig intention er for mig det samme som energiarbejde.

Jeg bruger mine hænder både intuitiv og udfra lærte teknikker.

Hjertet viser vej og teknikkerne er min palette, værktøjskasse.

Jeg blødgør og løsner ar-væv, inspireret af Kirsten Tørsleffs sublime kurser i behandling af brystopererede og af Stanley Rosenbergs blide bindevævsbehandling.

 

Behandling foregår:

Axeltorv Fysioterapi

Bjergegade 22C

3000 Helsingør